Den 28. decembe
Så er vi kommer til St. Vincent og Gredinerne, men vi sejler forbi St. Vincent på vej sydpå, da vi har en aftale med andre både om at holde nytårsaften sammen med dem på Bequia.
Vejret viste sig fra den bedre side og vi havde ingen regn, men de både der sejler her ude på havet er et nummer større end hjemme i Danmark, og vi blev overhalet af dette skib med 4 spredere. Vi når frem til Bequia kl. 17.30, og tidsnok til at vi kunne komme ind i havnen i det sidste dagslys, og får den sidste bøjeplads.
Den 29. december
Dagen i dag går med at se "byen" og få købt lidt brød. Om aftenen var vi på den restaurant, sammen med Freedom, hvor vi skal holde nytårsaften med 23 andre danskere.
Den 30. december
Her tager 4 mandfolfk afsted med snorkel, briller, svømmefødder og harpuner og kæmpe forventninger til fangsten for at skaffe familierne lidt føde på bordet. Udbyttet stod dog ikke mål med forventningerne, da de fisk vi så var for små til at skyde og den blæksprutte vi også så, vidste vi ikke helt hvordan vi kunne spise.
Heldigvis kom der en båd forbi som havde levende lobster til salg, og vi besluttede at købe en sådan fyr, samt en til fryseren. De to lobstere blev lagt i en sejlpose efter båden indtil vi var klar til at tilberede dem.
Her ligger de så i håndvasken og venter på deres skæbne.
Nu er vi så klar til at koge dyret, men vi vil først slå den ihjel ved at slå en kniv ned gennem hovedet på den, men nu skal man holde fast i dyret, for det kæmper videre efter det skulle være død. Så nu må det være en smal sag at lægge lobsteren ned i det kogende saltvand, men fejl nummer 2 kom nu for idet halen rører det spilkogende vand, slår den igen med halen så en stor del af vandet i gryden forsvinder.
Resultatet blev dog fortræffeligt og en nydelse at spise.
Den 31. december
Et kig ud over bugten vi ligger i.
Edel kunne ikke lade være med at skulle ind i denne lokale kirke, hvor en lokal sad og spillede på et orgel, og det lød fantastisk godt.
Der tilbydes diesel fra Venezuela, renset vand fra det lokale vandværk
og is, og hvis man har vasketøj, så kan også det ordnes.
Det er jo ligemeget hvor man er i verden, for Dronningens Nytårstale skal man selvfølgelig høre, selv om man hører den 5 timer forskudt. Vi var en del danske sejlere, der mødtes på Whalboner (en bar), hvor vi "skålede" med dronningen.
Et udpluk af de både vi holdt nytårsaften sammen med, her ses Pumba og Notorious.
og Vixen i baggrunden og Macumba, samt Freedom, som ikke er fotograferet her. Vi havde en hyggelig nytårsaften med buffet, og levende musik, og aftenen sluttede af med et gigantisk fyrværkeri. Vi tog hjem lige efter, da der var en del der fyrede nødraketter af ude omkring vores båd, men der var heldigvis ikke sket noget.
Den 4. januar 2019
Så har vi forladt Bequia, og møder dette vrag ved udsejlingen, samt denne skønhed der sejlede lige forbi os med den dobbelte hastighed, og kun med forsejl, bare der er en gevinst i lotto i weekenden!!
Man skal jo sjælden se tilbage, men fremad, og det gælder også i dette tilfælde, for nu er vi nået til Tobaco Cays, og det må siges at nu er vi meget tæt på paradis, for hvor er der smukt her.
Himlen skifter ustandselig, fra den flotteste solnedgang til denne truende himmel, men vi skal jo også lige huske, at bag øen ligger Atlanterhavet, og der er intet mellem os og Afrika.
Et par billeder af omgivelserne på Tobaco Cays.
Om aftenen var der middag på stranden, og retten var grillede languster med rompunch til, hvilket smagte rigtigt "pænt" for at bruge en af vores gamle venners udtryk - Niels Bech.
Vi var sammen med Ethna og Jon fra England, som også er ARC-sejlere, som vi kendte fra Las Palmas. Næste morgen var vi på deres båd for at få at vide, hvor de gode pladser er, når vi kommer til England i juni måned.
Der er et område hvor havskildpadder skal holde til, og der er sat bøjer omkring for at beskytte dem, men det har man ikke fortalt skildpadderne, så de svømmede omkring båden. (Det første foto er IKKE en havskildpadde).
Den 7. januar 2019
Så er tidspunktet kommet, hvor vi skal videre fra dette skønne sted, det kan meget godt være at vi lægger til på vejen nordover om 3 uger, for her er virkeligt godt.
På vejen ud af Tobaco Cays, så vi dette mærkværdige skib, Vind Dancer, som drives af sejl og motor.
Farvel til Tobaco Cays og goddag til Union Island.
Dette er et totalt modsat indtryk man får, når man kommer til Union Island for at udklarere, for dette sted er umiddelbart meget fattigere end de andre steder vi har besøgt. Dette skyldes at der ikke anløber krydstogsskibe mere, og derved er deres økonomi skrumpet.
Der bruges mange farver i deres udsmykninger på husene. Der var god plads i havnen, men vi havde dog lidt problemer med en indfødt, som ville udleje en bøjeplads til os, og vi måtte skifte plads 3 gange før vi var tilfreds. Han ville så hjælpe os med at suge lidt af dieselen i bunden af tanken ud, da motoren var gået ned i omdrejninger et par gange. Efter denne hjælp ville han have 280 caribiske dollars, hvilket han ikke fik.
Det er dyrt at opdaterer vores hjemmeside, men det smager godt.
Der arbejdes meget målbevidst.
Den 8. januar 2019
Efter 1 overnatning og papirerne klar fra udklareringen sætter vi kurs mod Tyrrel Bay i Carracau, hvor vi skal indklarere med det samme vi kommer i havn. Distancen er ikke lang, hvilket kan ses på gummibåden med motor.