Den 9. marts 2019
På afstand ligner denne ø en sombrero, høj på midten og lav i siderne. Ofte er bjerget, der er 1.000 m højt, i midten af øen dækket af skyer.
Nevis blev befolket i 1628, og hovedstaden Jameston blev bygget, men forsvandt i vandet ved et jordskælv efterfulgt af en tsunami.
Der er en flere kilometer lang sandstrand på vestsiden af øen, som næsten er menneske tom, selvom det er en af de fineste strande i Caribien.
I det fjerne ses St. Kitts, som vi også skal se.
På billederne ovenfor ses hovedbyen Jameston, og det var i denne by Lord Nielson fandt sin kone.
Man skulle næsten ikke tro, at man vil have sejlere herind til byen, for adgangsforholdene er rigtigt dårlige.
Og for at gøre det komplet, så sad der sådan en sjover på molen, så Edel ville ikke gå forbi.
Der var massere af disse skildpadder i havet, hvor vi svømmede. Smukt vægmaleri set i byen.
Der er moorings til alle både, og man ligger i læ for vestenvinden. Vandet er 27,8 grader og helt klart, så det er umuligt at holde sig væk fra vandet. I det fjerne ses St. Kitts.
Prøv at nyde den fine badestrand, med og uden regnbue, for det er den flotteste sandstrand vi har set indtil nu, og der er ingen mennesker på stranden.
Den 12. marts 2019
Vi er kommet til Basseterre på St Kitts.
St. Kitts er meget frodig, og på midten af øen ligger Mt. Liamuga med en højde på 3.792 fod, omregnet til ca. 1.250 m, hvilket tvinger den fugtige vind fra Atlanten op, så toppen er altid dækket af skyer. Det regner hver dag, så midten af øen er dækket af regnskov, hvor flere tusinde afrikanske aber lever, som stammer fra undslupne kæledyr.
Øen blev befolket af engelske kolonister i 1623, hvilket gjorde øen til den første engelske caribiske koloni. Kort tid efter ankom en fransk gruppe, og sammen slog de øens oprindelige 2.000 indbyggere ihjel. I de næste 150 år sloges de mod hinanden, hvem der skulle have herredømmet over øen, England eller Frankrig, hvilket blev afgjort til Englands fordel af Versailles traktaten i 1783, hvor søsterøen Nevis samtidigt blev underlagt England. St. Kitts og Nevis har i dag samme regering.
St. Kitts var den sidste ø i Caribien, der nedlagde sukkerrørs produktionen, da man havde centraliseret produktionen ved at bygge en smalsporet jernbane rundt om øen, som fragtede sukkerrørene til en central produktionsenhed. I dag fragter banen turister rundt om øen på 3 timer, til en svimlende høj pris.
Midt i Basseterre er denne rundkørsel og det er en kopi af Piccadilly Circus i London.
Den største indtægtskilde på øen er i dag turismen, og der udbygges lige nu på at kunne modtage yderligere 2 krydstogtslinjer, så der i alt kan ligge 5 skibe ved kaj af gangen.
Vi har fået en plads i havnen, hvor vi ligger langskibs lige ved tankstationen. Vi fik dog senere en plads længere inde i havnen. De lokale fiskere havde 4 net med disse langustre i, måske med 50 langustre i hver, så det var meget tæt på, at vi havde købt en enkelt, men vi havde spist disse prægtige dyr mange gange, så vi besluttede ikke at købe.
Det må være surt, kun at være klassificeret i politikorpset til at køre dette køretøj.
Den 14. marts 2019
Vi har lejet en bil for at se øen på egen hånd, så vi kørte først sydvest hvor vi havde disse flotte udkig. På øverste billede ses havnen Basseterre og på nederste billede ser vi Atlanterhavet , som skyller ind mod land. Edel så en af de mange fritlevende aber, som sad i vejkanten og kiggede da vi kørte forbi.
Så er det Atlanterhavet til venstre og Det Caribiske hav til højre. Den brune sø er en saltsø.
Her er nok den mest beskyttede bugt på øen, og som det ses er der mange både der ligger for anket. I det fjerne ses en ny lystbådehavn der er under opførelse, som vi ikke måtte benytte, da vi ikke var stor nok.
Vi er ikke klar over hvilken konstruktion dette skib er, men der er dobbelt ror, og det var langt over 150 fod, med en mastehøjde på over 40 meter.
En "lille" motorbåd var der også plads til.
Udkig mod Nevis.
Vi er nu kommet til toppen af øen i vores lejede Suzuki, og kigger over mod Statia, St. Eustatius, som er underlagt Holland. 
Lyser var meget skarpt her.
Så er der serveret lobster på en anden måde, og hvor smagte det godt, og med denne udsigt kan det ikke blive bedre.
Vi er nu kørt op på Brimstone Hill, for at se på fortet, hvor 1.000 engelske soldater måtte overgive sig til en styrke på 8.000 franske soldater, hvorefter øen i en årrække var underlagt Frankrig. 
Der må fyres en af de mange kanoner på fortet.
På vores videre tur kunne vi se, hvorledes bådstativer kunne undværes, hvis man har 4 dæk og en gravemaskine.
Den 16. marts 2019
Vi har nu sat kursen mod Saint Martin, og passerer Brimstone fæstningen på toppen af klippen, og vinden blæser foran for tværs, men det skulle være muligt at holde Saint Martin op.