AYLA Sailing

To bådbegyndere og et SU-lån sejler fra Kastrup til Caribien i 2020. 

Ayla Sailing 

Uden sejlerfaring og kendskab til bådverdenen opstod en pludselig drøm om at lære at sejle efter vi begge havde været afsted som gaster. Kort tid efter skrev vi under på en Bandholm 35 og krydsede fingre for at vi havde taget den rigtige beslutning. Interessen viste sig heldigvis at vokse og vi fik hurtigt større drømme og et ønske om lyseblåt vand under kølen. På kort tid udviklede dette sig til en konkret plan: 2020-planen. At sejle fra Kastrup til Caribien. Sommeren 2020 tager vi derfor et års orlov fra vores uddannelse for at udleve drømmen om langturssejlads. Tiden frem til afgang går med at forberede og klargøre båden samt at lære at sejle. Vi har ikke meget relevant viden i forvejen og bruger nu al tiden på at sætte os ind i de forskellige renoveringsprojekter, så vi selv kan fikse alt ombord, hvis noget skulle gå i stykker mens vi ligger på åbent farvand. 
Ayla Langturssejlads
Det er sjældent unge sejlere vi møder når vi er på tur med AYLA, og det mener vi er en skam. Vi håber derfor at være med til at inspirere andre unge til at kaste sig ud i "projekt-båd" også selvom pengene er små og erfaringen lille. Ved at vise at det kan lade sig gøre for os to bådbegyndere på SU, håber vi at få andre til at tro på at det også er muligt for dem. Forhåbentlig kan vores Instagram og Facebook-side være med til at plante et frø hos andre drømmere. På vores side kan man følge med i vores projekter, sejlture, livet til søs og de mange udfordringer som følger med det at være debutant. Vi er total begejstrede for vores nye hobby og glæder os til de mange eventyr der venter med AYLA.

Ayla Båd